SMITTE-modellen

SMTTE-Model
SMTTE-modellens fokus ligger ved udviklingsprocessen. Under hele processen er der systematisk fokus på udviklingsprocessen med modellens forbundne kategorier. Det gode ved netop denne model, er hvis man vil ændre målet eller andre punkter, kan vi altid kunne ændre i den. Det kan f.eks. bruges i en situation hvor målet ikke har været realistisk i forhold til hvad man vil kunne opnå.
SMTTE-modellen har forskellige punkter som er med til både at gå efter målstyringen, men samtidig sørge for det store fokus der ligger ved udviklingsprocessen. For at give et eksempel på hvordan SMTTE-modellen virker har vi en opdigtet case.
Kasper er 9 år og kommer hver dag efter skole over på SFO’en. Kasper er underernæret og uoplagt. Pædagogerne har flere gange været opmærksom på det skyldes sult. Et mål pædagogerne gerne vil opnå er at Kasper deltager aktiv i legen og klarer sig bedre. Udover dette kan man håbe på at se Kasper få noget mere mad og der ved at blive mere ernæret.
Ud fra casen kan vi allerede udfylde to af vores punkter i SMTTE-modellen. Alle handlinger foregår i en sammenhæng og sammenhængen ligger til grund for målet.

Sammenhæng:
Kasper er 9 år. Sulten og underernæret. Han er uoplagt og deltager ikke i den aktive leg med de andre børn.
  Udover sammenhængen kan vi også udfylde punktet med vores mål/målsætning. Målet har betydningen for sammenhængen og om det er muligt at opfylde dem. Derfor er det vigtigt at de er realistiske og håndgribelige. Her kan økonomi og personale have en rolle.

Mål:

Kasper deltager aktivt i legen med de andre børn. Han har madpakke med og stiger i vægt.
  Det er vigtigt at de enkelte mål bliver evalueret når vi når til dette punkt. For at kunne evaluerer vores mål og om det er opnået, er der et behov for at det muligt at synligt at kunne dokumenterer for udviklingen der sker. Hvad vil man gerne se? Er man på vej mod målet? Så her kan sætte de tegn ind man ønsker at se.

Tegn:

Vi kan iagttage Kasper tager mad med og deltager aktivt i legen med de andre børn. Derudover kan vi også håbe på at se Kasper tage på i vægt.
  For at opnå visionen/målet skal vi have nogle tiltag og handlinger der bringer os i den rigtige retning. Tiltag er det vi planlægger for at støtte netop den udvikling vi ønsker. Her kan man også komme ind på metodeovervejelser.

Tiltag:

Snakke med Kaspers forældre om hans energiniveau og manglen på mad over eftermiddag. Det kan jo være Kaspers forældre gik i god tro, med at han havde nok mad med til dagen. Hvis det er helt drastisk kan man holde et møde med forældrene og inddrage en sundhedssygeplejerske.
  For at se om man er nået i mål, er man nødt til at evaluerer. Dette kan man gøres på mange måder. Man kan lave en ugentligt evaluering. Hvor man kigger tilbage på ugen og ser hvordan den er gået. Er der fremskridt? Udover dette kan regelmæssig observation i forhold til vores “Tegn” være et godt udgangspunkt. Deltager Kasper mere aktivt i legen og har han mere mad med? Er han blevet mere sund? Herved er det også muligt at se om vores mål/visioner var realistiske for vores sammenhæng.
Her kan vi også fokuserer på pædagogernes faglige kompetencer. Hvad har vi lært af denne situation? Hvad kan vi gøre bedre til næste gang, hvor vi kommer i lignende situationer?

Evaluering:

Løbende uge-evaluering. Hvordan er denne uge gået? Er der fremskridt for Kasper?
Ud fra vores SMTTE-model kan vi håbe målet med Kasper blev opfyldt. Men hvis dette ikke er tilfældet kan være man skal vende tilbage til modellen og ændre den udgangspunkt (Netop derfor er SMTTE-modellen så populær, man kan altid ændre i den) F.eks. kan det være at målet ikke var realistisk nok i forhold til vores sammenhæng eller måske var der behov for andre tiltag for at opnå målet. Det er vigtigt at tilføje en SMTTE-model ikke nødvendigvis behøver at tage udgangspunkt i en problemstilling, men også kan være opbygget omkring en aktivitet.

Aktivitet ud fra SMTTE-model
På mandag vil Solstrålen gerne en tur på Skovens legeplads. Der er tale om 11 børn i alderen af 2-3 år. Vuggestuen har i alt 3 pædagoger til rådighed til turen. Pædagogerne har valgt netop denne udflugt for at komme ind på læreplanstemaer såsom Natur & Naturfænomener og Sociale Kompetencer. Udover dette har pædagogerne også fokus på multimodalitet, hvor de gerne vil have børnene skal udforske og udtrykke sig selv gennem forskellige medier. Her bruger vi både film, som billeder og sange. På turen vil der blive taget billeder af forskellige ting fra skoven som viser hvad dyrene spiser og hvor de sover, samt billeder af børnene som har det sjovt.

Sammenhæng:
11 børn i 2-3 års alderen skal på tur med 3 pædagoger til den lokale skovs legeplads. Her bliver der planlagt nogle aktiviteter med børnene såsom sang om skovens dyr. Derudover er der også fri leg på legepladsen. Derefter skal de spise de medbragte madpakker.

Mål:
At Turen lykkedes. Vi håber også børnene får en lærerig og sjov dag ud af det. Måske opnår de en større forståelse af skovens dyr.  

Tegn:
Efter turen kan det være børnene leger med skovens dyr eller tegner dem. De har fået en større forståelse om hvad dyrene spiser eller hvad de siger af lyde.

Tiltag:
Inden turen afholder vi en dag i skov-dyrenes tegn hvor vi ser en animationsfilm om de forskellige dyr og hvad de spiser osv. Udover dette skal have forberedt aktiviteterne for børnene og have informeret forældrene om vores skovtur. Der skal lejes en bus så der er plads til både børn som pædagoger.  

Evaluering:
Vi vil evaluerer ved at nævne skovturen i vores daglige “Samlinger” med børnene og stille dem spørgsmål såsom: Kan i huske hvad Egernet spiser? Også derefter måske synge sangen, med alle dyrene fra skoven.
Udover dette bruger vi også billederne fra turen til at lave vores egen film og collage, for at få det multimodale ind over. Forældrene får så også muligheden for at se hvad børnene har fået ud af turen og aktiviteterne før.  

Didaktisk Model:

Vi har ud fra en allerede eksisterende model, lavet vores egen, med de kategorier, som vi finder interessante. Vores kategorier er:

• Arbejdsproces
• Projekt
• Mål
• Evaluering
• Fordele/Ulemper
• Tiltag
• Overvejelser
• Rammer

Vi synes at alle kategorier er vigtige i forhold til planlægning. Om man planlægger en skovtur, en leg, madlavning eller hvilken som helst anden aktivitet, er det vigtigt at have rammer for hvert tiltag i orden, når vi har med pædagogisk arbejde at gøre. Man skal særligt være opmærksom på målet for det projekt man har kørende og dernæst fordele og ulemper. Idet man har gjort sig overvejelser inden arbejdsprocessen starter, har man ofte gjort selve planlægningen mere overskuelig. Til allersidst laver man en evaluering af den tilsvarende aktivitet, eller projekt, alt efter hvad man har valgt og kan ud fra den vurdere om helheden af processen har været positiv eller negativ, alt efter det endelige mål vel at mærke.

Hvis man skal se på modellen og dens kategorier med kritiske briller, vil nogen måske mene, at man ville kunne undlade ‘overvejelser’, da den allerede er at finde i fordele og ulemper. Fordele og ulemper handler faktisk i selv kun om overvejelser i forhold til projektet/tiltaget.  Arbejdsproces og projekt ville man også kunne stille op mod hinanden, men vi synes dog det er to vigtige kategorier, hvor den ene ikke udelukker den anden, derfor har vi valgt dem begge. Ligeledes kan man også stille rammer op mod arbejdsproces, da det for nogle aktiviteter er en selvfølge at have rammer for hvert tiltag i det pædagogiske arbejde. Vi mener dog alligevel, at det kommer an på hvilken slags aktivitet der er tale om. Hvis det bare handler om fodbold i skolegården, behøves der ikke de samme rammer, som hvis børnehaven/skolen/sfo’er, tog på en længere udflugt. Så snart det er udenfor for børnehavens/skolens/sfo’ens grænser, er det vigtigt at have klare og tydelige rammer.

VI har nu visualiseret vores model ved hjælp af tegninger, for at give de forskellige udtryk et mere klart billede. Her synes vi at tegningen ved tiltag og evaluering godt kunne matche hinanden, da de begge to forklarer kategorien godt. Enhver evaluering har flere ansigter og det samme gælder tiltag, så derfor var det oplagt at sammenligne de to. Det samme gælder tegningen for rammer og tegningen for projekt. Tegningerne minder en lille smule om hinanden og alligevel er der en klar forskel. Alt efter hvem du spørger, vil man nok have hver sin holdning til hvilken tegning der er mest passende. Vi synes de er perfekte som de er, men kan dog godt se, hvis nogle ville mene der skulle byttes om på dem. Resten af tegningerne, giver et overskueligt visuelt billede af hvordan vi har set på modellen. Vi tør næsten at påstå, at enhver ville kunne forstå disse små billeder og er overbeviste om, at dette kun vil gøre modellen endnu bedre og mere omfattende.

Valg af tegning:

Arbejdsproces:
Vi har valgt at tegne små tændstikmænd, da vi hver især er i færd med en arbejdsproces. Om det er på arbejdet, derhjemme, overfor venner eller familien, eller i fitnesscentret, så er vi hvem vi er og der vil altid være en arbejdsproces ind over hvert felt.  Derfor er de mange tændstiksmænd et symbol på forskellighed, da vi alle sammen arbejder på hver vores måde.

Projekt:
Her har vi valgt at tegne to puslespilsbrikker, som passer sammen, da vi mener at hvert et projekt gerne skulle give mening på den ene eller den anden måde.

Mål:

Det var ret oplagt at tegne et fodboldmål, da alle kan forholde sig til det. Vi kunne ligeledes have tegnet en målstreg - det er to illustrationer, som betyder det samme.

Evaluering:
Her er der en tegning af tre forskellige smileys, som har hver deres ansigtsudtryk. En evaluering har altid flere sider og derfor lå det lige til højrebenet at tegne dette. Sådan en slags afstemning bliver også mere og mere “in” i de forskellige supermarkeder, hvor man efter besøget, kan bedømme den service man har fået ved at trykke på en af disse tre muligheder.

Fordele/Ulemper:

Fordi fordele og ulemper ligeså godt kunne hedde positiv eller negativ, har vi valgt at tegne en glad mand og en sur mand. Igen er der tale om et klart og tydeligt billede, som er nemt at forholde sig til.

Tiltag:

Ved denne kategori har vi tegnet en hammer. Her prøver vi på at give en visuel gengivelse af en dom, ligesom hvis det havde været i en retssal. Man må stå inde for de tiltag, man tager og så må det briste eller bære.

Overvejelser:
Hvis man selv er meget visuel anlagt, giver denne tegning ekstra mening. Generelt ved overvejelse er der mange ting man skal tænke på og forholde sig til. Situationen skal vendes og drejes og det kan ske på flere måder. Og det er helt op til den enkelte. Vi tænker alle sammen forskelligt, selvom slutresultater måske er det samme, behøver vejen derhen ikke at have været ens, derfor de mange forskellige geometriske tegn.

Rammer:

En masse billedrammer i en stor ramme, er der blevet tegnet i denne kategori. Det er vigtigt i det pædagogiske arbejde, at der er rammer indenfor de forskellige aktiviteter/projekter, uanset hvad der er tale om. Derfor var denne tegning også oplagt. Og da den egentlig siger sig selv, synes vi ikke, at der er grund til en dybere forklaring.