Klokkeblomst (Rapuntzel) af Bdr. Grimm
Aktantmodellen:
Subjekt: Prinsen
Hjælper: Håret
Modstander: Heksen
Objekt: Kærlighed fra Klokkeblomst
Giver: Klokkeblomst
Modtager: Prinsen
Transformations Model (Butterfly-model):
I denne model har vi valgt Klokkeblomst som udgangspunkt
Aktantmodellen:
Subjekt: Prinsen
Hjælper: Håret
Modstander: Heksen
Objekt: Kærlighed fra Klokkeblomst
Giver: Klokkeblomst
Modtager: Prinsen
Transformations Model (Butterfly-model):
I denne model har vi valgt Klokkeblomst som udgangspunkt
Hjem
Hjemme ved kongen og dronningen ___________ Nyt Hjem Ørkenen med prinsen |
Ude
Mødet med prinsen |
Hjemad
Genforening med prinsen |
Ud
Tårnet |
Dikotomi:
+
|
-
|
Langt hår
|
Kort hår
|
God far
|
Ond mor
|
Prins
|
Heks
|
Kærlighed
|
Ensomhed
|
En OK analyse af det lidt skøre tryllevenetyr om Rapuntzel / Klokkeblomst.
SvarSletDog tænkte jeg på, om ikke Giver-feltet i aktantmodellen må adskilles fra at indeholde det samme som enten Subjekt-feltet og Hjælper-feltet..?
Hvis konfrontationsaksen ofte indeholder konkrete personer eller egenskaber hos helten (jf. f.eks. Klods-Hans), indeholder kommunikationsaksen typisk mere abstrakte forhold, såsom lykke, gud og livet.
I forbindelse med dette eventyr, vil jeg foreslå, at Giver-feltet udgør Kærligheden, symboliseret ved Rapuntzels lokkende sang.
En digter har skrevet "at kærligheden er umulig at slå ned" - med både sangen og sit lange stærke hår lokker hun prinsen til sig. Og intet, hverken hekse (/onde mødre), selvmordsforsøg, blindhed eller ørkener, kan skille dem ad.
Jeg er enig med jeres analyse af eventyrets forløb / transformationsmodellen.
Og i den dikotomiske liste over eventyrets tematiske modsætningspar finder jeg flere lighedspunkter med det, som jeg argumenterede for vha. aktantmodellen.
Fint.