Vores film handler om 6-årige Johanne. Johanne er lige startet i skole og føler sig lidt udenfor i klassen. Hun savner børnehaven, hvor hun var en del af fællesskabet. I klassen er der en gruppe piger, som er med i fællesskabet. Denne gruppe har dog en tendens til at drille Alisha, som har en anden hårfarve end dem. Alisha er meget genert og holder sig mest for sig selv. En dag spørger pigegruppen Johanne om hun vil lege med dem. Johanne takker ja til tilbuddet. Imens de sidder og leger, sidder Alisha et bord fra dem og tegner for sig selv. Pigerne begynder at drille Alisha med hendes hår. Johanne kommer selv med udsagn om hendes udseende og tager dermed selv del i mobningen. Alisha bliver rigtig ked af det og begynder så småt at græde. Johanne kæmper for at være en del af fællesskabet og gør noget hun egentlig ikke har lyst til. Men hun bliver ved med at deltage i mobningen og til sidst stiger presset. Da Alisha græder kan Johanne ikke klarer det mere. Hun stopper op for derefter at stille sig op og forsvarer Alisha. Hun fortæller de andre piger at det er forkert og at Alisha bliver rent faktisk bliver ked af det. Alisha vil jo blot deltage i legen. De andre piger stopper mobningen og ser det er forkert hvad de har gjort og ber Alisha om at deltage i deres leg.
I vores film har vi fokus på mobning. Mobning er et stort problem i de fleste institutioner og følger os gennem hele vores liv. Både gennem vores tilværelse som barn og videre i vores voksenliv. Mobning vil altid komme ind på livet af os, på den ene eller den anden måde. Man kan være medløber, mobberen eller offeret. Derfor har vi netop valgt at lægge vores fokus her. Da emnet er enormt relevant og nutidig.
Vores morale/budskab i vores film er at sætte mobning i et perspektiv, hvor vi alle kan se og mærke konsekvensen af det. Mobning er en uønsket adfærd, men vi har alle prøvet at have det tæt ind på livet. Hvad er det egentlig mobning gør ved os og ved offeret? Hvorfor er det egentlig så slemt? Hvad kan vi gøre for at stoppe det?
Vores primære målgruppe i filmen er børn. Men forældre og pædagoger/pædagogstuderende kan også lærer meget af filmen/scenen, da mobning er noget vi alle sammen kan relaterer til.
Filmen kan formidles ved at blive lagt på vores blog, hvor pædagogstuderende kan bruge den til at vise til børn f.eks. i undervisningssammenhænge eller hvor man har temaet i fokus. For netop at opnå at børnene kan se at mobning er forkert og det er et problem, som skal stoppes i de forskellige institutioner.
Antallet af personer i vores film kan godt variere efter behov og muligheder. I vores film vil der indgå 4-5 personer. Pigegruppen (Antal efter behov), Johanne og Alisha der er offeret i vores historie. Filmen foregår på børnenes skole.
Vi har valgt at sætte den ind i vores film ind i Berettermodellen for at give en anden opstilling af vores film anden betydning.
Berettermodellen:
Anslag: Her ser vi en almindelig time.
Præsentation: Man kan tydelig se pigegruppen, som har et stærkt sammenhold og ikke er uden for klassens fællesskab, Samtidig med ser vi både Johanne og Alisha som sidder for dem selv og virker uden for fællesskabet.
Udvikling: Her bliver Johanne inviteret i legen og deltager aktivt. Her opstår konflikten så med at pigegruppen påbegynder at genere Alisha.
Point of no return: Hvor Johanne deltager i mobningen.
Konfliktoptrapning: Her oplever vi presset på Johanne. Der deltager i mobningen for at leve op til gruppens fællesskab.
Klimaks: Johanne stiller sig op og forsvarer Alisha. Hun konfronterer pigegruppen og ber dem om at stoppe.
Udtoning: Alle pigerne leger sammen.
Storyboard:
Her har vi prøvet at opbygge et storyboard ud fra vores fortælling. Det er de 3 første scener.
1. Scene
I vores film har vi fokus på mobning. Mobning er et stort problem i de fleste institutioner og følger os gennem hele vores liv. Både gennem vores tilværelse som barn og videre i vores voksenliv. Mobning vil altid komme ind på livet af os, på den ene eller den anden måde. Man kan være medløber, mobberen eller offeret. Derfor har vi netop valgt at lægge vores fokus her. Da emnet er enormt relevant og nutidig.
Vores morale/budskab i vores film er at sætte mobning i et perspektiv, hvor vi alle kan se og mærke konsekvensen af det. Mobning er en uønsket adfærd, men vi har alle prøvet at have det tæt ind på livet. Hvad er det egentlig mobning gør ved os og ved offeret? Hvorfor er det egentlig så slemt? Hvad kan vi gøre for at stoppe det?
Vores primære målgruppe i filmen er børn. Men forældre og pædagoger/pædagogstuderende kan også lærer meget af filmen/scenen, da mobning er noget vi alle sammen kan relaterer til.
Filmen kan formidles ved at blive lagt på vores blog, hvor pædagogstuderende kan bruge den til at vise til børn f.eks. i undervisningssammenhænge eller hvor man har temaet i fokus. For netop at opnå at børnene kan se at mobning er forkert og det er et problem, som skal stoppes i de forskellige institutioner.
Antallet af personer i vores film kan godt variere efter behov og muligheder. I vores film vil der indgå 4-5 personer. Pigegruppen (Antal efter behov), Johanne og Alisha der er offeret i vores historie. Filmen foregår på børnenes skole.
Vi har valgt at sætte den ind i vores film ind i Berettermodellen for at give en anden opstilling af vores film anden betydning.
Berettermodellen:
Anslag: Her ser vi en almindelig time.
Præsentation: Man kan tydelig se pigegruppen, som har et stærkt sammenhold og ikke er uden for klassens fællesskab, Samtidig med ser vi både Johanne og Alisha som sidder for dem selv og virker uden for fællesskabet.
Udvikling: Her bliver Johanne inviteret i legen og deltager aktivt. Her opstår konflikten så med at pigegruppen påbegynder at genere Alisha.
Point of no return: Hvor Johanne deltager i mobningen.
Konfliktoptrapning: Her oplever vi presset på Johanne. Der deltager i mobningen for at leve op til gruppens fællesskab.
Klimaks: Johanne stiller sig op og forsvarer Alisha. Hun konfronterer pigegruppen og ber dem om at stoppe.
Udtoning: Alle pigerne leger sammen.
Storyboard:
Her har vi prøvet at opbygge et storyboard ud fra vores fortælling. Det er de 3 første scener.
1. Scene
Her ser vi en almindelig time i klassen.
2. Scene
Tegner i frikvarteret. Alisha sidder for sig selv.
Tegner i frikvarteret. Alisha sidder for sig selv.
3. Scene
Mobning opstår og Alisha bliver ked af det.
Vi har valgt at filme den sidste scene i storyboardet. Hvor vi oplever mobningen. Vi har valgt filme vores i P.O.V - Point of view. Først ser vi vores film fra et helt andet perspektiv, hvor vi kan overværer situationen. Herefter kommer synsvinklerne fra de enkelte personer i scenen. Her ser vi både Johannes og Alishas synsvinkel, men også en fra “pige-gruppen”.
Vi har valgt at filme den sidste scene i storyboardet. Hvor vi oplever mobningen. Vi har valgt filme vores i P.O.V - Point of view. Først ser vi vores film fra et helt andet perspektiv, hvor vi kan overværer situationen. Herefter kommer synsvinklerne fra de enkelte personer i scenen. Her ser vi både Johannes og Alishas synsvinkel, men også en fra “pige-gruppen”.
Her er her vores scene/film - God fornøjelse!
Lommefilm
SvarSletI giver en god og detaljeret beskrivelse af filmen, og det er nemt at forestille sig hvordan I har tænkt jer at lave den. I anvender berettermodellen efter hensigten og præsenterer et godt eksempel på storyboard.
Jeres fokus synes at være på Johanne i stedet for Alisha – er det bevidst? I nævner det ikke i jeres beskrivelse, men jeg tror det kunne være et spændende twist netop at have fokus her. På den måde når I måske bedre ud til mobberen og medløberen. Og med et forventet fokus på mobbeofferet kan filmen nemt blive forudsigelig. I dyrker også fokusskiftet i jeres filmdel. God idé. Det ville nok skulle klippes lidt sammen :-) Men spændende kreativt brug af fokusskift.